Forårskoncerten 2024 


Pressen skrev i begejstring.


Tryk på billedet for at se hele artiklen fra Midthimmerlands Folkeblad



Korsang - Sangfællesskab

Fællessang er ikke mindst under Corona-krisen blevet topmoderne, og det er blevet et hit at synge i kor. Korsang er tilmed sundt, fordi det frigør endorfiner i kroppen. Når du synger hjertet ud sammen med andre, sænker du derfor også dit stressniveau og øger følelsen af fællesskab. At synge i kor giver dig mulighed for at lægge hverdagens bekymringer på hylden i et par timer, mens du møder nye mennesker og har det sjovt med at synge en masse gode sange.

I Støvringkoret kan du blive en del at et fantastisk sangfællesskab. Støvringkoret er et blandet kor p.t. med 43 medlemmer, som mødes hver torsdag aften kl. 19.00 – 21.00 i ”Huset” i Støvring. Sammen dykker vi ned i musikken, udforsker vores stemmer og leger med rytmerne. Vi synger korarrangementer med masser af energi, finder frem til et stærkt fælles udtryk og arbejder på at lave en god performance. Vi synger overvejende arrangementer fra den såkaldte rytmiske musik - som regel 4-stemmige satser. Hver sæson indeholder 2 faste koncerter - Forårskoncert hhv. Julekoncert, som fremføres i ”Huset”.

Har du fået lyst til at være med i dette fællesskab

Kontakt os på tlf.: 40 43 59 11 eller mail: karinlinnemann765@gmail.com

Følg os på: www.stoevringkoret.simplesite.com

Medlemstilgang

Støvringkoret har i foråret 2024 oplevet en tilgang på 3 nye medlemmer.

Koret består pr. februar 2024 af 45 medlemmer.

Dejligt at flere finder interesse i at synge og frem for alt, at finder Støvringkoret spændende og udfordrende.

Del siden