Del siden

Forårskoncerten 2024


16. Maj hørte jeg Støvringkorets forårskoncert i ,,Huset". Og hvilken koncert. Koret har udviklet sig meget. Med ægte sangglæde, gejst og engagement bringes musikken ud over rampen. Klangen er homogen, teksten tydelig og programmet alsidigt.
Den dygtige korleder, den dygtige pianist og hver enkelt sanger skabte en smuk helhed. 


Gæst til forårskoncerten 2024



Forårskoncerten 2024


Midthimmerlands Folkeblad anmeldte koncerten således

Forårskoncerten 2024


Tusind tak for en super god koncert Forårskoncert 2024. Jeg synes, det er en af eller den bedste, vi har lavet. Det hele spillede og alle i koret udstrålede sangglæde og var meget nærværende og godt sammensungne. Det var en ren fornøjelse at stå foran koret . Publikum viste jo også stor begejstring . Det er helt en skam, at vi ikke skulle lave en tilsvarende koncert lige nu.


Inge Brink Nielsen, Korleder for Støvringkoret

Den mindste dråbe

Titlen viser, at det livgivende vand er valgt som et hovedelement i lyd og tekst, og vi følger først gletsjervandets truende spredning. Vanddråberne, der samles til en fos, transformeres dernæst til et billede på den voksende menneskelige indsats mod klimaforandringerne, som dette værk slår til lyd for.

Med udgangspunkt i indianske visdomsord og chants, der kæder værkets elementer sammen, og med inddragelse af bl.a. shamantrommer og regn-raslere føler man sig som korsanger næsten som deltager i en menneskehedens krigsdans omkring det universelle stammebål. Marimbaorkestrert overtager efter det første chant, og det særegne lydunivers slutter med regnvandssekvenser, som voksenkoret overtager og viderefører i gletsjersangen. Med en erkendelse af truslen fra den globale nedsmeltning slutter sangen positivt i en fælles tro på og manifestation af viljen til at vende udviklingen. Dette løfte følges op i den sidste sang med en stærk universel opfordring og appel om, at der skal gøres noget nu.

Jeg håber, at mange vil se røgen fra bålet. Værket fortjener at blive en integreret del af det nye ungdomsoprørs musikrepertoire. Den smukke børnesang om moder jord har potentiale til at blive en del af den danske sangskat.

Britta E. Nielsen, Medlem af Støvringkoret

Kære sangere og korleder i Støvringkoret

Jeg har lige set mig selv i spejlet efter jeg er kommet hjem fra Forårskoncerten med jer. Øjnene er stadig lidt røde efter en helt fantastisk, og i den grad rørende koncert Jeg kunne virkelig godt unde jer alle at være "publikum" til jeres egen koncert.....jeg blev, noget overraskende for mig selv, total "væltet omkuld" af mange af de fantastiske numre som I fremførte i aften.....og jeg var ikke den eneste der blev ramt og rørt blandt publikum...kunne jeg se ! Jeg ved ikke hvad det var....men der var bare noget magisk 0g gribende over jeres koncert i aften.....Måske kunne I også mærke det ?? Jeg er absolut ikke den rette til at bedømme den tekniske og musikalske kvalitet i koncerten.....men kan kun sige, at det I gør, er noget man kan mærke ….helt ind i hjertekulen....TAK, TAK, TAK....

Svend Haase, Tilhører til forårskoncerten 2019

Ny energi

Man kan være rigtig træt en torsdag aften sidst på en travl arbejdsuge. Men trætheden bliver altid pist væk på en kor-øveaften, hvor man altid høster uvurdelig energi i sangens fællesskab.

Henrik Larsen, Medlem af Støvringkoret